:
- Definition af rygmarven
- Hvad er rygmarven?
- Rygmarvsanatomi
- Hvad er delene af rygmarven?
- Grå substans (Grå del)
- Hvid substans (Hvid del)
- Rygrad
- Rygmarvsfunktion
- Hvilke funktioner har rygmarven?
- Kontroller fornemmelse
- Styring af bevægelse (motor) og orgelarbejde
- Refleksbevægelse
- Rygmarvsygdom
- Rygmarvsskade
- Spinal stenose
- Multipel sclerose
- Amyotrofisk lateral sklerose (ALS)
- Hvad er funktionerne eller symptomerne på rygmarvsygdom?
Definition af rygmarven
Hvad er rygmarven?
Rygrad (rygmarv snor), eller også kendt som rygmarven, er en samling nervefibre, der løber langs rygsøjlen, som løber fra hjernens bund til nedre del af ryggen. Denne vævsopsamling er relativt lille og vejer kun 35 gram og har en diameter på ca. 1 cm.
Selvom det er lille, spiller dette organ en vigtig rolle i det menneskelige nervesystem. Sammen med hjernen driver rygmarven det centrale nervesystem, der koordinerer menneskelige daglige aktiviteter, såsom bevægelse, smertefølelse eller andre fornemmelser (varm og kold, vibration, skarp og kedelig) for at kontrollere forskellige kropsfunktioner, såsom vejrtrækning blodtryk eller puls.
Ved udførelsen af dette centralnervesystem er hjernen kommandocentret for din krop. Mens rygmarven er vejen for meddelelser sendt af hjernen til kroppen og fra kroppen til hjernen. Derudover fungerer rygmarven også som et center til koordinering af kroppens reflekshandlinger, der ikke er afhængige af hjernen.
Rygmarvsanatomi
Hvad er delene af rygmarven?
Rygmarven eller rygmarven er en samling af nervefibre omgivet af knogler, bruskskiver, ledbånd og muskler for at beskytte den mod skade og stød på grund af kropsbevægelse. Benet består af 33 segmenter kaldet hvirvler eller hvirvler. Rygmarven passerer gennem et hul i midten (kaldet rygmarvskanalen), der er i hver hvirvel.
Formen på dette vitale organ er relativt cylindrisk med en længde på ca. 45 cm og er kun ca. to tredjedele af den samlede længde af ryghvirvlerne. Fra denne længde er rygmarven opdelt i fire strukturer eller strukturer, nemlig cervikal (hals), thorax (øvre ryg), lænde (nedre ryg) og sakral (bækken). Nederst er der et bundt nerver, der ligner en hestehale, som kaldes cauda equina.
Ligesom hjernens anatomi er rygmarven også omgivet af cerebrospinalvæske og en membranmembran (meninges), der fungerer til at beskytte dette organ. Meninges membranen består af tre lag kaldet dura meter, arachnoid og pia meter.
Når rygmarven skæres vandret, er der flere dele i den, der har forskellige funktioner. Her er nogle dele eller anatomi af rygmarven (rygmarven):
Grå substans er mørkegrå og har en form som en sommerfugl, der er i rygmarven. Dette afsnit består af nervecellelegemer (neuroner) og gliaceller og har fire "vinger" kaldet horn.
De to gevirer foran (det forreste eller det ventrale horn) indeholder nerveceller eller motorneuroner, der bærer information fra hjernen og rygmarven til kroppens muskler for at stimulere dens bevægelse. Mens de to horn, der er bagved (bageste eller dorsale horn), bærer sensoriske oplysninger, såsom berøring, tryk eller smerte, fra kroppen tilbage til rygmarven og hjernen.
Derudover er der også hvad der kaldes laterale horn og søjler mellemliggende som spiller en rolle i det autonome nervesystem. De laterale horn findes imidlertid kun i nogle få områder af rygmarven, nemlig thorax, øvre lænde og sakral.
Grå substansi rygmarven dækket af en hvid del, som kaldes hvidt stof.Dette afsnit indeholder axoner, som gør det muligt for de forskellige dele af rygmarven at kommunikere ordentligt og problemfrit.
Denne axon bevæger sig i begge retninger. Nogle axoner, der peger opad, bærer signaler fra kroppen til hjernen, mens de, der går ned, sender signaler fra hjernen til neuroner placeret i andre dele af kroppen.
Samme som grå stof, hvidt stof også adskilt i sektioner kaldet kolonner. De fire sektioner, nemlig den bageste søjle (mellem de to bageste horn), den forreste søjle (mellem de to forreste horn) og den laterale søjle (mellem det bageste horn og axoner i det forreste hornneuron).
Den bageste søjle består af axoner, der peger opad, mens de forreste og laterale søjler er sammensat af mange forskellige axongrupper med stigende og nedadgående kanaler, herunder dem, der styrer det perifere eller perifere nervesystem.
Hver del af rygmarven, nemlig cervikal, thorax, lænde og sakral, har nerverødder, der vises til højre og venstre. Disse nerverødder består af ventrale (anteriore) nerverødder indeholdende motorneuroner samt dorsale (posteriore) nerverødder indeholdende sensoriske neuroner.
De to slags nerverødder kommer sammen og danner rygmarven. Der er 31 par spinale nerver opdelt i fem dele, nemlig otte par nerver i livmoderhalsen (hals), 12 par nerver i brystkassen (brystet), fem par nerver i lændehulen (maven), fem par nerver i sakral (bækken) såvel som 1 mere nervepar i halebenens ryghvirvler (haleben).
Disse rygnerver forbinder derefter rygmarven til forskellige dele af kroppen og fører impulser til og fra hjernen gennem rygmarven til bestemte kropssteder.
Rygmarvsfunktion
Hvilke funktioner har rygmarven?
Rygmarven har tre vigtige funktioner til kontrol og koordinering af menneskekroppen. Rygmarvens tre funktioner er:
En af rygmarvens funktioner er at indsamle og bære signaler eller sensorisk information modtaget fra lemmer eller sanseorganer til hjernen. Disse signaler eller information kan omfatte følelsen af berøring, tryk, temperatur (varm eller kold) og smerte. Disse oplysninger behandles derefter af hjernen for at reagere.
Ud over hjernen bærer rygmarven også signaler eller information fra hjernen til bestemte muskler eller organer. Denne information kan overføres til musklerne i hænder, arme, fingre, ben, fødder eller andre dele af kroppen for at kontrollere bevægelse (motor). For eksempel, når du vil gå, bærer din rygmarv information fra din hjerne til dine benmuskler og befaler den at tage gentagne skridt.
Derudover kan signaler eller information også transporteres til hjertet, lungerne eller andre organer i kroppen for at udføre autonome funktioner, såsom kontrol af hjerterytme, vejrtrækning, blodtryk osv.
Rygmarven spiller også en rolle i kontrollen af refleksbevægelser i den menneskelige krop. I refleksbevægelse går impulser gennem genveje eller genveje, det vil sige uden at blive behandlet af hjernen først.
Et eksempel er knæets refleksbevægelse, der pludselig rykker, når det tappes på et bestemt tidspunkt. Rapportering fra Arizona State University-siden, i knærefleksbevægelse, er sensoriske neuroner direkte forbundet med motorneuroner i rygmarven uden først at blive behandlet i hjernen. Derfor giver denne proces hurtigere respons end motorbevægelser generelt.
Rygmarvsygdom
Sygdomme eller forstyrrelser i rygmarven er tilstande, der forårsager skade på rygmarven. Disse tilstande eller sygdomme kan variere. Nogle af sygdomme eller lidelser i rygmarven er:
Rygmarvsskade er beskadigelse af en hvilken som helst del af rygmarven eller nerverne ved enden af rygmarvskanalen (cauda equina). Denne tilstand kan forekomme på grund af en traumatisk begivenhed, såsom en ulykke eller et fald, der beskadiger rygsøjlen (rygmarvsbrud), ledbånd, rygsøjlen eller selve knoglemarven.
Imidlertid kan rygmarvsskader også forekomme på grund af visse sygdomme, såsom kræft, gigt (arthritis), osteoporose og betændelse i rygmarven. Denne tilstand kan forårsage permanente ændringer i styrke, fornemmelse og andre kropsfunktioner under skadestedet.
Spinal stenose (spinal stenose) opstår, når overvækst af knogler eller væv indsnævrer ryghvirvlerne, så de kan påvirke nerverødderne. Denne tilstand kan forårsage symptomer relateret til nervesystemet, såsom følelsesløshed over for lammelse i ben og fødder.
Multipel sklerose er en sygdom, der har potentiale til at lamme centralnervesystemet, nemlig hjernen og rygmarven. Hos patienter med multipel sklerose angriber immunsystemet den nervebeskyttende membran (myelin) og forårsager kommunikationsproblemer mellem hjernen og resten af kroppen. Denne tilstand kan forårsage permanent skade eller forringelse af nerverne.
Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er en sygdom i nervesystemet, der påvirker nervecellerne i hjernen og rygmarven. Denne sygdom kan svækkes for at ødelægge kroppens motorneuroner og forårsage tab af muskelkontrol, såsom vanskeligheder med at gå eller tale.
Hvad er funktionerne eller symptomerne på rygmarvsygdom?
Skader på rygmarven kan forårsage en række symptomer, herunder symptomer relateret til nervesystemet. Dette symptom kan mærkes rundt om rygmarvsområdet, men kan også sprede sig til andre dele af kroppen, såsom arme og ben.
Nogle af de symptomer eller egenskaber, der kan opstå på grund af sygdomme eller rygmarvsforstyrrelser, er:
- Rygsmerter eller smerter.
- Ukontrollerede muskelspasmer.
- Svaghed, følelsesløshed eller endda lammelse af lemmer.
- Ændringer i kropsreflekser.
- Tab af urin- eller tarmkontrol.
Hvis du oplever disse symptomer eller egenskaber, især hvis de gentager sig og ikke forsvinder, skal du straks konsultere en læge. Lægen vil give den rigtige diagnose og behandling i henhold til din tilstand.
