:
- Forstå det menneskelige øres anatomi
- Ydre øre (ydre øre)
- Mellemøre (mellemøret)
- Trommehinde
- Eustachian tube
- Indre øre (indre øre)
- Cochlea
- Vestibular
- Halvcirkelformet
- Hvordan kan du høre?
Hørelse er en af de evner i det menneskelige øre, der viser kommunikation med hinanden. Derudover fungerer ører også for at opretholde kropsbalance. Hvis dine ører oplever interferens, vil de aktiviteter, du laver, naturligvis også opleve forhindringer. For at finde ud af mere, se følgende gennemgang af øre anatomi.
Forstå det menneskelige øres anatomi
Det menneskelige øre består af tre dele, nemlig det ydre øre (ydre øre), mellemøret (mellemøre), og endelig det indre øre (indre øre). Overvej illustrationen af anatomi i øret baseret på de følgende tre dele.
Ydre øre (ydre øre)
Denne ørestruktur er dannet af auricula (auricle) og den ydre øregang (øregangen eller øregangen). Auricula er dannet af elastisk brusk, der er tæt knyttet til skrånende hud. Dette tjener til at fange lyd og lokalisere lyden. Aurikulaen danner en hul kaldet concha og dens periferi kaldes helix.
Øreflippens struktur består af:
- Spiralformet
- Spiralformet
- Antihelix
- Scaphoid fossa
- Trekant fossa
- Antihelix crura
- Antitragus
- Lobule
- Tragus
Øregangen (øregangen) dannet af brusk og tidsmæssig knogle. Den måler ca. 4 cm fra tragus til trommehinden (trommehinde), der også kaldes trommehinden og kurver for at danne bogstavet S.
Denne bue er nyttig til at forhindre fremmedlegemer i at nå trommehinden. Der er en mandibulær kondyl i den forreste struktur af øregangsknoglen og en mastoid luftcelle i slutningen.
Der er flere sensoriske nerver i det ydre øre, såsom auricular nerve, occipital nerve, ariculotemporal nerve og auricular branch of the phageal nerve (arnold nerve).
En øreforstyrrelse, som du kan blive udsat for, når du har problemer med det ydre øre er otitis externa. Denne tilstand kan også kaldes svømmerens øre.
Mellemøre (mellemøret)
Funktionen af denne del af øret er at levere lyden, som auriculaen har samlet til det indre øre. Denne del af øret strækker sig fra hulrummet til trommehinden til et ovalt vindue bestående af malleus-, incus- og stapesben og mange indviklede vægge.
Trommehinde
Trommehinden er tynd og halvgennemsigtig, der adskiller det ydre øre fra mellemøret, som består af pars flaccida og pars tensa. Malleusbenet er fastgjort til trommehinden i en hul form kaldet umbo. Strukturen højere end umbo kaldes flaccida pars og resten kaldes pars tensa.
Der er tre sensoriske nerver i trommehinden, nemlig:
- Auriculotemporal nerve
- Arnolds nerve
- Gren af trommehinde nerven
På den indre overflade af trommehinden er der kæder af bevægelige knogler kaldet knogler, nemlig:
- Malleus (hammer)
- Incus (ambolt)
- Former (stigbøjle)
Disse knogleelementer tjener til at lede og forstærke lydbølger op til 10 gange stærkere end luft til det indre øre.
Eustachian tube
Det eustakiske rør, der forbinder mellemøret til opstrøms for spiserøret og næsen (nasopharynx). Dens funktion er at udligne lufttrykket med åbnings- og lukkebevægelserne. Vigtige muskler, der findes i mellemøret, inkluderer stapedius-muskelen og tensor tympani-senen.
Den vandrette del af ansigtsnerven krydser trommehinden. Derfor, hvis der er lammelse af ansigtsnerven eller musklerne, vil det medføre blokeret lydstyrke og skade på det indre øre.
Følgende forhold kan forekomme, når mellemøret har et problem:
- Otitis media
- Perforering af trommehinde (bristet trommehinde)
- Barotrauma
- Myringitis
Indre øre (indre øre)
Denne ørestruktur kaldes hulrumslabyrinten, som hjælper med at balancere og transmitterer lyd til centralnervesystemet. Dette hulrum er dannet af osøs labyrint, som er en serie af timelige knogler og en labyrint af membraner (membransække og kanaler). Membranlabyrinten har også komponenter, nemlig:
Cochlea
Cochlea (cohclea) er et vigtigt organ i det indre øre, der er formet som en snegleskal. Det ligner et rør, der er bøjet 2,5 cirkler bagud med en kegle i enden.
Dette afsnit har tre kamre, nemlig vestibulær skala, cochlear kanal og trommehinde skala. I dette cochlea er der et kerneorgan, der fungerer til at omdanne lydbølger til nerveimpulser.
Vestibular
Vestibularen er forbindelsesdelen mellem cochlea og de halvcirkelformede kanaler. Den består af sacula og utricula, som er hårceller, der opretholder balancen i hovedets position mod tyngdekraften, når kroppen er i ro.
Halvcirkelformet
Halvcirkelformet er en halvcirkelformet kanal med tre forskellige kanaler, nemlig vandret halvcirkelformet kanal, øverste lodrette halvcirkelformede kanal og bageste lodrette halvcirkelformede kanal, som indeholder ampuller. Dette tjener til at bestemme bevidstheden om hovedets position under roterende eller roterende bevægelser.
En øreforstyrrelse, som du kan blive udsat for, når dit indre øre er problematisk, er labyrinthitis. Derudover opstår sensorineural høretab, når det indre øre, for at være præcist, cochlearnerven er svækket.
Hvordan kan du høre?
Fra øre anatomi har du lært de strukturer, der udgør øret, nemlig det ydre øre, mellemøret og det ydre øre. Disse tre dele af øret bliver kanaler for lyd udefra for at komme ind og blive oversat i hjernen.
Rapportering fra Stanford Childrens starter høringsprocessen fra det ydre øre, som opfanger lyd i form af vibrationer eller bølger omkring dig. Derefter sænkes lyden ned i øregangen og forårsager tryk eller et slag mod trommehinden (trommehinde). Når trommehinden vibrerer, overføres vibrationer til knoglerne i knoglerne, så vibrationen forstærkes og sendes til det indre øre.
Når vibrationerne når det indre øre, omdannes de til elektriske impulser og sendes til hørselsnerven i hjernen. Hjernen oversætter derefter disse impulser som lyd.
Efter at have kendskab til ørens anatomi, vil du forstå, at øret ikke kun er et høreapparat, men også en balance. Dette giver dig mulighed for at gå, hoppe, løbe uden at falde. Hvis du føler interferens i dit øre, skal du straks tjekke dit helbred hos en læge for at få den rigtige diagnose og behandling.
