Aphantasia, når en person ikke er i stand til at forestille sig

Har du nogensinde haft noget i tankerne, såsom at tage en tur i en blomstermark, mens du nyder en kølig brise eller vinder et lotteri til en værdi af titusindvis af millioner? At forestille sig de glade ting, der bliver dine drømme, som ikke er opnået, kan være en af ​​dine yndlingsaktiviteter. Men vidste du, at ikke alle får denne evne? Ja, denne tilstand kaldes aphantasia.

Hvad er Aphantasia?

Aphantasia er en tilstand, hvor en person ikke er i stand til at skabe billeder eller billeder visuelt i sit sind. Mennesker med afantasi kaldes ofte mennesker, der ikke har "mind's eye". Sindets øje i hjernen er som en skærm, der viser en række aktiviteter, som vi forestiller os og er fulde af farve.

Mennesker med aphantasia er ikke i stand til at projicere billedet på skærmen. Denne tilstand er ikke et fysisk handicap eller et tegn på en bestemt sygdom, men snarere en neurologisk (neurologisk) lidelse, der påvirker hjernen uden alvorlige sundhedsrisici.

Aphantasia blev først opdaget af Sir Francis Galton, en verdensforsker og antropolog. Galton havde altid været fascineret af menneskelig intelligens og havde interesse i at udføre innovative eksperimenter ved at analysere hjernesystemets kompleksitet, når nogen forestiller sig eller forestiller sig noget i deres sind.

Galton gennemførte derefter en undersøgelse for at finde ud af, hvor mange mennesker der har evnen til at forestille sig visuelt. Overraskende viste resultaterne, at 2,5 procent af den britiske befolkning havde en tilstand, der er blevet kaldt aphantasia. Med andre ord kan 1 ud af 40 mennesker ikke forestille sig fiktive situationer eller ting i deres sind.

Efterfølgende mere fokuseret forskning blev foretaget i 2005 af kognitiv neurolog Adam Zeman ved University of Exeter. Zeman gennemførte en undersøgelse baseret på en patients rapport, der sagde, at han mistede evnen til at beskrive noget eller forestille sig i hans sind.

Patienten med initialerne MX mistede sin fantasi efter hjerteoperation. Efter at forskerne offentliggjorde resultaterne af undersøgelsen om MX i tidsskriftet Neuropsychologia, kontaktede 21 personer forskergruppen og hævdede at have samme tilstand som MX.

Disse mennesker deltog i et eksperiment, komplet med en kontrolgruppe. Dette eksperiment blev udført ved at se på deres hjerneaktivitet ved hjælp af en fMRI-maskine til at bestemme, hvilken del af hjernen der er ansvarlig for at forestille sig et bestemt scenarie komplet med en røntgen, der får et farverigt visuelt billede af deres hjerne.

Hvad får en person til at opleve afantasi?

Baseret på resultaterne af undersøgelsen viste MX sammen med andre patienter nedsat aktivitet i hjernens parietale og frontale lober, som er forbundet med menneskelig abstrakt tænkning. Denne del er meget vigtig i dagdrømning eller forestilling af aktiviteter. Hoveddelen af ​​lap er ansvarlig for lagring af minder og integrering af de vigtigste visuelle og olfaktoriske sanser.

Det er i hjernens dele, at en persons visuelle processer forekommer. Så folk kan forestille sig form, smag, udseende, lugt som en del af visualiseringseffekten. Desuden behandler de occipitale og temporale lapper denne information og projicerer den visuelt på det menneskelige sinds skærm.

Mennesker med aphantasia menes at have problemer i visse dele af hjernen, så de ikke er i stand til at forestille sig og forestille sig ting visuelt.

Mennesker med afantasi kan stadig drømme

Forskning har imidlertid vist, at mennesker med aphantasia stadig kan drømme med meget klar visualisering. Zeman sagde, at dette kan forekomme, fordi den del af hjernen, der oplever denne lidelse, har evnen til kun at vise en række visuelle aktiviteter, når en person mister bevidstheden, nemlig når han sover. Omvendt, når den er bevidst, er hjernen, der spiller en rolle i denne aktivitet, ude af stand til at realisere denne visualisering.

For det meste er folk, der oplever denne tilstand, meget unge, selv for nogle mennesker har de denne lidelse siden fødslen eller hvad der er kendt som medfødt aphantasia. Heldigvis blev dette handicap ikke en væsentlig hindring for deres overlevelse. Skønt nogle mennesker over tid føler sig deprimerede, når de ikke er i stand til at huske og beskrive deres kære ansigter, især efter at personen er død.

Forskning på aphantasia er stadig relativt sjælden, så der er ikke fundet en kur. Forskere ser stadig på de underliggende årsager til denne tilstand, hvad enten det er genetisk eller psykologisk.