Psykologiske grunde til, at mange mennesker let tror på hoax-nyheder

Udviklingen af ​​teknologi og kommunikation bør være et springbræt for samfundet. Men i stedet for at blive mere avanceret, bliver internetbrugere i stigende grad urolige over fremkomsten af ​​problemer, der viser sig at være løgne (hoaxes, read hoks). Hoax-nyheder vil ikke være et problem, hvis folk ikke let tror på det og spreder det. Desværre er mange internetbrugere let fanget af hoaxes. Hvordan kunne dette ske? Tjek følgende forklaring!

Hvorfor tror folk let på hoax-nyheder?

Ifølge eksperter inden for psykologi og neurovidenskab har alle en naturlig tendens til at stole på letfordøjelige oplysninger. Dette fremgår af resultaterne af analysen af ​​hjerneaktivitet ved hjælp af fMRI-scanninger. Fra disse scanninger vides det, at hjernen frigiver hormonet dopamin, hver gang du lykkes med at forstå en bestemt kendsgerning eller udsagn. Dopamin er ansvarlig for at få dig til at føle dig positiv, glad og behagelig.

I mellemtiden, når man modtager grundige oplysninger, er det netop den del af hjernen, der regulerer smerte og afsky, som er mere aktiv. Så uden at vide det, foretrækker den menneskelige hjerne enkle og letforståelige ting, ikke nyheder, der først skal tænkes på.

Forståelse af bekræftelsesforstyrrelse

Udover hjernens naturlige reaktion på falske nyheder er der andre grunde til, at det er let at tro på de spørgsmål, der cirkulerer. Alle kan betragte sig selv som ret kloge og kritiske, når de filtrerer information. Imidlertid har alle faktisk en bekræftelsesforstyrrelse ubevidst.

I kognitiv videnskab og psykologi er bekræftelsesforstyrrelse tendensen til at søge eller fortolke nyheder i henhold til ens værdier. For eksempel kan du tro på, at det ældste barn helt sikkert er klogere end det yngste barn. Fordi du allerede tror på denne værdi, når du møder et ældste barn, vil du lede efter beviser og retfærdiggørelse (bekræftelse) af denne tro. Du ignorerer også rigtige fakta og begivenheder, hvor det yngste barn er endnu mere intelligent og succesrig end sine ældre søskende.

Denne bekræftelsesforstyrrelse er det, der slører sindet, når de modtager information, der cirkulerer gennem nyhedssider, sociale medier eller applikationer snak. For eksempel hoax nyheder om hammer og segl symbol i den nye udgave af rupiah. De, der er fanget i dette fupnummer, har faktisk allerede troen på, at der er visse bevægelser, der ønsker at genoplive kommunismen i Indonesien. Så når der er et spørgsmål om hammer- og seglesymbolet i den nye rupiah, som synes at bekræfte (bekræfte) denne tro, vil de bare tro det.

Sådan filtreres og undgås hoax-nyheder

På følgende måder kan du forhindre, at falske nyheder spredes på Internettet.

1. Læs nyhederne først

For at narre læsere bruger nyhedswebsteder eller indhold på sociale medier ofte overskrifter, der er begejstrede og fremkalder følelser. Selvom når indholdet læses fra start til slut, giver nyheden ikke mening eller gør det op. Læs altid nyhederne, indtil de løber tør, især om varme emner, der i øjeblikket diskuteres. Udover det, del ikke skødesløst (deling) nyheder, som du ikke har læst.

2. Find ud af kilden

Gør det til en vane at finde ud af nyhedens kilde og oprindelse. Nogle gange tør emnespredere endda gøre op på navnene på visse ekspertkilder eller institutioner, så deres historier lyder autentiske. Sørg for, at de oplysninger, du får, har en officiel kilde, for eksempel fra et regeringsagentur eller pålideligt nyhedsbureau.

3. Genkende egenskaberne ved hoax-nyheder

Det første kendetegn ved et fupnummer er, at problemet er så chokerende og udløser visse følelser, for eksempel rastløshed eller irritation. For det andet er nyheden stadig forvirrende. Ingen officielle kilder skal endnu tale eller bekræfte sandheden. Derudover er der normalt ingen konsekvent eller plausibel forklaring. Du får muligvis kun oplysninger om, hvad der skete, ikke begivenhedernes kronologi eller de logiske grunde til, at der skete noget.

Det tredje kendetegn er, at hoaxes spredes mere på sociale medier end på tv-stationer, nyhedssider eller officielle nyhedsbureauer.