:
- Hvilke faktorer skelner mellem hver persons ernæringsmæssige behov?
- Sådan beregnes dine ernæringsmæssige behov
- Makro ernæringsmæssige behov
- Mikronæringsstoffer har brug for
- Alles ernæringsbehov varierer, men forveksl dem ikke med tilstrækkelighed ernæring
I din udvidede familie er de ikke kun forskellige aldre, men der skal være forskellige kropsformer. Nogle er høje, andre er lidt fede, eller andre ser normale ud. Derudover er der også dem, der er meget aktive, der går op og ned ad trapper og er glade for at udøve, og der er også dem, der bare sidder foran den bærbare computer hele dagen. Så med disse forskellige forhold er naturligvis også ernæringsbehovene forskellige.
Hvilke faktorer skelner mellem hver persons ernæringsmæssige behov?
Ifølge det indonesiske sundhedsministerium er ernæringsbehov den mindste mængde næringsstoffer, som hver person har brug for. Dette krævede beløb varierer afhængigt af hver krops tilstand.
Hver enkelt ernæringsbehov afhænger af flere faktorer, nemlig alder, køn, niveau af fysisk aktivitet, kropsvægt og højde.
Ernæringsbehov er meget specifikke for et individ. Faktisk kan tvillinger have forskellige ernæringsmæssige behov, hvis de har forskellige niveauer af aktivitet såvel som forskellige vægte og højder.
Sådan beregnes dine ernæringsmæssige behov
Makro ernæringsmæssige behov
Makronæringsstoffer er næringsstoffer, som kroppen har brug for i store mængder. Inkluderet i gruppen med makronæringsstoffer er kulhydrater, proteiner og fedt.
Når vi taler om makroernæringsbehov, er der normalt et andet udtryk, der ofte nævnes, nemlig energibehov. Dette energibehov kan beregnes med en formel til at estimere det, hvoraf den ene er Harris Benedict-formlen.
Du behøver dog ikke gider at beregne det med formler. Hej Sehat giver Kaloriebehovsregner som du kan bruge praktisk.
Ved at indtaste data om din højde, vægt, køn, alder og fysiske aktivitet, vil du straks kende dine energibehov.
Efter at have kendskab til antallet af kalorier, du har brug for, kan du opdele det i 3 makronæringsstoffer:
- Proteinkrav det tager 10-15% af dit samlede kaloriebehov. Konverter det derefter til gram, så du bedre kan forestille dig, hvor meget du har brug for. 1 gram protein svarer til 4 kalorier.
- Fedtkrav dette tager så meget som 10-25% af dit samlede kaloriebehov. 1 gram fedt svarer til 9 kalorier.
- Kulhydratbehov dette tager 60-75% af dit samlede kaloriebehov. 1 gram kulhydrater svarer til 4 kalorier
For eksempel, hvis resultatet afKaloriebehovsregner Du er 2000 kalorier, så:
- Dit proteinbehov: 15% x 2000 kalorier = 300 kalorier. Omregnet til gram ved at dividere proteinkalorierne med 4. Resultatet er 75 gram protein.
- Dit fedtbehov: 20% x 2000 = 400 kalorier. Omregnet til gram ved at dividere fedtkalorierne med 9. Resultatet er 44 gram.
- Dit kulhydratbehov: 65% x 2000 = 1300 kalorier. Omregnet til gram ved at dividere kulhydratkalorierne med 4. Resultatet er 325 gram.
Afslutningsvis er dit daglige kaloriebehov 2000 kalorier med 325 gram kulhydrater, 75 gram protein og 44 gram fedt om dagen.
Mikronæringsstoffer har brug for
Mikronæringsstoffer er næringsstoffer, som kroppen har brug for i små mængder. Eksempler på mikronæringsstoffer indbefatter calcium, natrium, jern, kalium, iod, vitaminer, magnesium og phosphor.
Behovet for mikronæring kan ikke estimeres ved hjælp af en formel som behovet for makroernæring, men det er tilstrækkeligt til at blive set ud fra dens tilstrækkelighed. Dette skyldes, at mængden af mikronæringsstoffer er meget lille, der er mange typer, og behovene er normalt relativt de samme for hver aldersgruppe.
Tilstrækkeligheden af mikronæringsstoffer kan ses i 2013 Indonesian Nutrition Adequacy Rate (RDA) udstedt af det indonesiske sundhedsministerium.
Alles ernæringsbehov varierer, men forveksl dem ikke med tilstrækkelighed ernæring
Når vi taler om ernæringsmæssige behov, forveksles ofte mennesker også med det, der kaldes ernæringsmæssig tilstrækkelighed. Som om det var de samme to ting. Faktisk er dette en anden sammenhæng.
Den ernæringsmæssige tilstrækkelighed (RDA) er tilstrækkelig gennemsnit daglig ernæring til næsten alle raske mennesker i et land.
Det betyder, at RDA bruges som et benchmark for det gennemsnitlige næringsstof, som en gruppe mennesker har brug for. Den beskriver ikke et bestemt individs ernæringsmæssige behov.
Den ernæringsmæssige tilstrækkelighed vil være den samme i en aldersgruppe. Antallet af ernæringsmæssige behov vil dog helt sikkert variere for hver person.
For eksempel anbefales det i RDA, at mængden af protein til mænd i alderen 19-29 år er 63 gram. Det betyder, at den gennemsnitlige mængde protein, der er tilstrækkelig i størrelse for de fleste mænd i alderen 19-29 år i Indonesien, er 63 gram.
Men hvis du beregner ernæringsbehovet for protein baseret på de metoder, der er anført tidligere, vil resultaterne bestemt være forskellige. Ikke sikker på 63 gram, det kunne være mere eller mindre.
RDA bruges normalt oftere som et benchmark i formuleringen af ernæringsmæssige referencer. Du vil normalt finde denne etiket på madbeholdere i en næringsoplysningstabel eller næringsfakta.
x